Hej allesammen og mange tak for den fine blog. Jeg skal nok prøve at holde den opdateret med lidt af hvert, om ikke andet så historier fra det uden tvivl pulserende natteliv. Ikke at jeg kommer til at deltage i det, det siger sig selv, men hvis man en dag snubler og skal med ambulancen, som tilfældigvis kører forbi det såkaldte vida nocturna, ja så kan jeg jo melde tilbage derfra. Nej, for tiden kommer til at løbe afsted med speciale-skrivning, bøf-spisning, mere bøf-spisning og selvfølgelig lidt tango. Jeg synes selv, at jeg er blevet godt installeret herovre efter et par dages boligjagt. Værelset er nydeligt, internettet fungerer og samboerne er vist ret seje - en colombianer og en argentiner, henholdsvis journalist/videomand og programmør. Arh, okay, jeg ved ikke helt om hun er programmør, men i hvert fald har hun hjulpet mig med at få min argentiske mobil sat op, så lidt ved hun da.
Siden min ankomst har jeg også fået set lidt nærmere på byen, som virker enormt stor og larmende. Der er mennesker overalt, især inde omkring centrum. Heldigvis har jeg fået placeret mig i barrio San Telmo, hvor Borges også residerede en tid, der egentlig minder ret meget om Granada. Gaderne er smalle, husene har altaner og udsmykninger og det hele er ved at falde lidt sammen - eller måske er det ved at blive bygget op, det er lidt svært at sige. Men det var tidligere et sted for de velhavende klasser, hvilket man godt kan se på mange af bygningerne, som så blev forladt af guderne må vide hvad grund. Nu er bydelen så ved at blomstre igen, velsagtens som man kender det fra Berlin og København, og den virker meget sprælsk. Der er meget liv igang hele tiden. Og så ligger den også lige op ad la boca, som er notorisk kendt som et traditionelt arbejderkvarter, samt et hårdt miljø. I la boca ligger også hjemmebanen for Boca Juniors, som jeg forhåbentlig kan komme ud og se en dag.
Ellers prøver jeg ligesom bare at falde til i mit neighbourhood - få nogle rutiner og få drukket noget vin (som i øvrigt er helt absurdt billigt). Det er en rar følelse at bosætte sig i en ny by - uden forventninger - og med masser af tid til at lære den at kende. Indtil nu har jeg kun godt at sige om den. Den er vild, fordi den skifter så meget. Og jeg endda kun set en brøkdel indtil videre.
Imorgen skal jeg nok ud på en Borges-rundfart, så jeg kan få set alle de steder han boede. Jiiipii. Ikke at sådanne huse normalt er ret spændende, hvilket de sikkert heller ikke er denne gang, men hva faen... Man kan lige så godt give det en chance. Forresten har Borges´ enke Maria Kodama også stiftet et museum, som skulle ligge i et af husene, hvilket nok kan oplive tingene en smule.
Jeg forsøger også at vedhæfte nogle billeder, men jeg ved ikke helt hvor godt det kommer til at gå. "I can make that dream come true - AKA - for you"......... såå, ja.
Nu vil jeg smutte igen, da jeg er fuldstændig kvæstet, eller som jeg måske vil bruge fremover, pamplasket, af at vandre rundt i Buenos Aires gader. Faktisk hører udtrykket nok mere til en dag efter hesteryg på pampas´en, men fuck it. Det kommer sgu med. Med argentinernes stolte gaucho-tradition, kan det næsten ikke skade at nævne de evige pampas´er.
Jeg håber alle har det godt, og skriv endelig om hvordan tingene forholder sig til jer og andre, i jeres del af verden.
Hasta luego pipas y pipos - hasta la proxima. Enning
fredag den 18. januar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar